Styrkeløft er fundamentet for en sund krop

*Denne artikel er skrevet i samarbejde Peter Andersen, udviklingskonsulent hos Dansk Styrkeløft Forbund

Urmennesket, dyreriget og det moderne fitness-menneske har alle en ting tilfælles. De vil alle gerne vise deres styrke. Mænd vil gerne kunne løfte så mange kilo som muligt for at styrke selvtilliden. Det giver et boost at kunne løfte mere end sidemanden og det giver ikke mindst et selvtillidsboost at kunne løfte mere end man selv kunne før. Styrketræning går langt tilbage i tiden, hvis man skal kigge på dens oprindelse. De allerførste Olympiske Lege har indeholdt styrketræning og styrkeløft af den ene eller anden form. 

Vi prøver, i samarbejde med Peter Andersen, udviklingskonsulent hos Dansk Styrkeløft Forbund at give dig et indtryk af hvad styrkeløft er, samt hvorfor du bør implementere det i dit træningsprogram.

Styrkeløft er en betegnelse, der dækker over øvelserne squat, bænkpres og dødløft. Disse øvelser er særligt gode til styrkeopbygning og øgning af muskelmasse, da de rammer flere af kroppens store muskler på en gang. 

Fordele ved styrkeløft

Gennem livet ses der et tab på fysisk styrke i takt med, at man bliver ældre, hvis man ikke er aktiv og motionerer. Det kunne for eksempel være regelmæssig styrketræning enten i et fitnesscenter eller hjemme i trygge rammer. Ikke nok med, at det kan være med til at vedligeholde, men muligvis også øge muskelmasse og dermed styrke. I styrkeløft er øvelserne flerledsøvelser som er nemme at overføre og dermed bruges til at gavne andre sportsgrene og hverdagen. Derfor anbefaler Peter Andersen alle at lave disse øvelser i hverdagen for at udnytte de vitale fordele ved dem.

Risiko for skader 

Ligesom ved så meget andet i livet, er der risiko for at blive skadet når man foretager noget, man måske ikke er helt bekendt med. Vi har ofte skrevet her på siden, at man skal sørge for at have teknikken i orden, inden man begynder at gøre øvelserne i sit træningsprogram mere avancerede end nødvendigt. Derfor har vi lavet udførlige guides til, hvordan man udøver de forskellige øvelser på bedst mulig vis.

Bænkpres, squat og dødløft er normalt forbundet med stor skadesrisiko, men det er, som skrevet, fordi man ikke har styr på teknikken inden man begiver sig ud i dem. Peter siger “Skadesrisikoen er ganske lille. Det anbefales dog at få god introduktion til løftene på forhånd for at sikre god teknik, ligesom en fornuftig træningsplanlægning, som tager hensyn til udøverens niveau, vil være en god vej at gå”. Den røde tråd er altså, at hvis du har styr på teknikken i de forskellige øvelser inden for styrkeløft, vil risikoen for skader være minimal. 

Styrkeløft i dit træningsprogram

Alt efter, hvad dit udgangspunkt er og ikke mindst hvilke forudsætninger du har, vil det ifølge Peter give mening at implementere styrkeløft i dit normale træningsprogram. Hvis man vil tilføje lidt ekstra til sin træning, findes der også en række supplerende øvelser, som vil kunne bruges og dermed skabe variation og fremgang i træningen når de tre øvelser inden for styrkeløft udøves. 

Hvis man på grund af eksempelvis skader eller manglende udstyr ikke har mulighed for at udøve de givne øvelser, findes der alternativer man kan gøre brug af for at opnå de samme resultater. 

Alternative øvelser

Et alternativ til bænkpres er dips øvelsen. Mange tror, at dips kun er forbeholdt triceps musklerne og det er delvist rigtigt. Dips er også en udmærket øvelse til brystet. Faktisk er denne øvelse primært målrettet brystmuskulaturen, men implementerer så samtidig skuldrene og triceps musklerne. 

Et andet alternativ til hvis du ikke har udstyr og ikke mulighed for at troppe op i fitnesscentret, er armstrækkere. Armstrækker rammer brystmusklerne, skuldrene, triceps og mavemusklerne. Det er en fin kombineret øvelse, hvor man rammer flere muskelgrupper på en gang. Dette er en god idé, hvis man ikke har meget tid og gerne vil træne intensivt på kort tid. Armstrækkere har været kendte længe og der er en grund til, at de stadig lever i bedste velgående i dag. Det er en af de bedste og mest effektive øvelser til hjemmetræning. 

Pointen er altså, at styrkeløft bør implementeres i din træningsrutine, hvis du ikke allerede har gjort dette. Dette er for, at det har gavnlig effekt på den generelle sundhed, men også for dine træningsresultater.

Hent vores gratis styrketræningsprogram og start din styrketræning i dag!